polarlys

Et lysende fænomen, der finder sted i den øvre atmosfære, i højder over 100 km, og som normalt observeres i polarområderne. Det er resultatet af solvindens vekselvirkning med Jordens atmosfære. En del af denne strøm af yderst energirige elektriske partikler, der udstråler fra Solen i alle retninger, opfanges af Jordens kraftfulde magnetfelt, som fungerer som et beskyttende skjold og afleder den mod de to magnetiske poler. Bombardementet af partikler mod de gasformige molekyler i den øvre atmosfære resulterer i udsendelse af lys ved forskellige bølgelængder (forskellige farver) og dermed dannelsen af polarlys. Deres farvenuancer afhænger af, hvilke molekyler der bombarderes. Oxygenmolekyler danner grønfarvede polarlys; kvælstof frembringer skær i røde, lyserøde og lilla toner, mens den mindre hyppige blå farve stammer fra hydrogenmolekyler, der befinder sig meget højt oppe i atmosfæren. Afhængigt af hvilken af Jordens halvkugler de dannes på, taler man om aurora borealis (nordlys, nordlige halvkugle) og aurora australis (sydlys, sydlige halvkugle). Store geomagnetiske storme, forårsaget i Jordens magnetosfære af ankomsten af en kraftigere solvind end normalt, resulterer i større polarlys, som kan observeres ved lavere breddegrader end sædvanligt. Aurora borealis er også kendt som nordlys, og der findes mange legender om dem. I nogle nordiske kulturer troede man, at de var de dødes sjæle, som opholdt sig over atmosfæren og dansede med tændte fakler for at guide de nye ånders skridt.