Drivhuseffekt

Opvarmningen af den nedre atmosfære som følge af den nettoabsorption af infrarød (langbølget) jordstråling, som dens bestanddele - både gasser og aerosoler - foretager. Selvom der findes en naturlig drivhuseffekt på Jorden - noget der kan udvides til også at gælde atmosfærerne på andre planeter -, refererer udtrykket i forbindelse med de nuværende klimaændringer til den ekstra opvarmning, der skyldes den stigning, koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren har oplevet - med CO₂ i spidsen - som følge af menneskets massive forbrænding af fossile brændstoffer og biomasse. Den strålingspåvirkning (radiative forcing), dette har medført, har forårsaget en stigning i den globale gennemsnitstemperatur ved Jordens overflade, som endnu ikke har toppet. Den franske matematiker og fysiker Jean-Baptiste Joseph Fourier (1768-1830) var den første videnskabsmand, der - i 1824 - foreslog, at Jorden tilbageholdt varme på en måde, der lignede et drivhus. Denne analogi er ikke helt korrekt, da glasset i et drivhus er gennemsigtigt for solstråling (kortbølget), men uigennemsigtigt for den infrarøde stråling (kortbølget, langbølget), der genereres indeni det - hvilket forårsager temperaturstigningen -, mens der i atmosfærens tilfælde kun er en del af jordstrålingen (infrarød, langbølget), som tilbageholdes af drivhusgasserne, mens resten slipper ud i verdensrummet.