kuldioxid (CO2)

En af de sporgasser, der findes i atmosfæren, hvis oprindelse er både naturlig og skyldes forbrænding af kulstofrige fossile brændstoffer - såsom petroleum, stenkul eller naturgas -, afbrænding af biomasse samt ændringer i arealanvendelse og visse industrielle aktiviteter. Det er den vigtigste drivhusgas af menneskeskabt oprindelse, hvis atmosfæriske koncentration er steget meget markant siden midten af forrige århundrede, parallelt med de emissioner, vores aktiviteter genererer. Ved slutningen af det 21. århundredes andet årti når den 415 dele per million efter volumen. Det er en farveløs, lugtfri gas med en let syrlig smag, som ved høje koncentrationer forårsager kvælning. Den er ikke brandfarlig og er opløselig i vand. Dens atmosfæriske opholdstid varierer mellem 5 og 200 år. Der kan ikke fastsættes en enkelt værdi på grund af kulstofkredsløbets kompleksitet, med forskellige absorptionshastigheder knyttet til forskellige naturlige fjernelsesprocesser. Dens kemiske formel er CO₂, og det er også kendt som kulsyreanhydrid eller, ved den nu forældede arkaisme, kulsyregas. I klimaforandringsstudier bruges begrebet "CO₂-ækvivalent," defineret som den mængde CO₂, der ville være nødvendig for at udøve den samme strålingspåvirkning (opvarmning), som en given drivhusgas eller en blanding af flere af disse gasser producerer.