atmosfære

Den gasformige kappe, der omgiver Jordens (faste og flydende) overflade. Definitionen kan generaliseres til ethvert himmellegeme, men i denne opslagsartikel vil vi udelukkende henvise til Jordens atmosfære, som normalt blot kaldes 'atmosfæren'. Den udgør et af de fem delsystemer, der udgør klimasystemet. Den luft, der udgør den, er fordelt i lag, hvis antal varierer afhængigt af det anvendte kriterium. Baseret på den lodrette temperaturprofil inddeles atmosfæren i fem veldefinerede lag (troposfære, stratosfære, mesosfære, termosfære og eksosfære), hvori der skiftevis forekommer termiske stigninger og fald. Dette er den atmosfæriske inddeling, der er mest fremherskende, selvom andre supplerende inddelinger lige så gyldigt kan opstilles, afhængigt af kemisk sammensætning eller elektronisk struktur. Selvom nogle forfattere sætter atmosfærens øvre grænse ved en bestemt højde, har en sådan grænse ingen fysisk betydning, da overgangen til det ydre rum er diffus. Lufttætheden aftager gradvist, jo højere man kommer op, uden at det kan siges, at den fra et bestemt niveau er lig nul. Mens grænsen mellem atmosfæren og det ydre rum til luftfartsformål sættes ved 100 kilometers højde - den såkaldte Kármán-linje -, er det inden for meteorologien mest almindeligt at placere denne grænse 300 kilometer over vores hoveder. Størstedelen af atmosfærens masse er koncentreret i dens nederste del, hvor lufttætheden aftager meget kraftigt med højden. Omtrent halvdelen af denne masse findes i de første fem kilometer af atmosfæren, og 99 % i de første tredive. Derfra og opefter er luften stærkt fortyndet.