tornado

En roterende luftsøjle, tragtformet i udseende, udstyret med en stor vinkelhastighed, som hænger ned fra en lodret udviklet sky (i de fleste tilfælde en cumulonimbus forbundet med en supercelletordenbyge) og når jordoverfladen. Den er synlig takket være kondensationstragten (som ikke altid når jorden) samt det støv og de utallige genstande, den suger op undervejs, og som den tidligere har revet løs fra jorden. Det er det mest voldsomme mesoskala-meteorologiske fænomen af alle dem, der dannes på Jorden; det, der koncentrerer den største mængde energi på det mindste område. Trykket indeni den anslås at være mellem 100 og 200 hPa lavere end udenfor den. Både dens størrelse og dens varighed er meget varierende. Dens diameter kan variere fra få meter (mikrotornado) til flere kilometer i de mest exceptionelle tilfælde. Den typiske diameter er i størrelsesordenen hundrede meter. Dens varighed er kort; fra blot et par sekunder til en time. De vindstød, den genererer omkring sig, er ekstraordinære; i de kraftigste tilfælde i størrelsesordenen 500 km/t, hvilket forårsager total ødelæggelse langs hele den strækning af terræn, den bevæger sig hen over (afstande, der spænder fra blot et par hundrede meter til flere hundrede kilometer i visse tilfælde). Dens typiske bevægelseshastighed er mellem 50 og 80 km/t. Ud over de vinde, tornadoen genererer, mens den passerer, giver de multicellulære tordenbyger og superceller, som mange af dem opstår fra, anledning til voldsomme skybrud, hagl og kraftig lynaktivitet. Lejlighedsvis dannes såkaldte multivorteks-tornadoer, hvis vigtigste særkende er, at de samtidig fremviser to eller flere kondensationstragte og/eller skydannelser af murbrokker (støv, grene, splintrede træplanker...).