ionosfære

Et område af atmosfæren, der strækker sig fra ca. 60-80 til 500-1000 km højde, hvor luften er ioniseret, således at positive ioner og frie elektroner strømmer gennem den, hvilket gør, at den opfører sig som en elektrisk leder. Den ioniske tæthed er høj nok til, at radiobølger inden for et bestemt frekvensområde reflekteres i den. Den forårsager også interferens i de signaler, som kunstige satellitter sender til Jorden. På mellembredder skyldes ioniseringen i dette atmosfæreområde hovedsageligt absorptionen af visse UV- og røntgenstrålingsbånd fra solstrålingen, mens den på høje bredder hovedsageligt forårsages af de meget energirige partikler, som solvinden fører med sig, og som Jordens magnetfelt afbøjer mod polerne. Ionosfæren er inddelt i tre lag, kendt ved bogstaverne D, E og F. D-laget er kun til stede om dagen og er det laveste af alle, idet det kan begynde at vise sig fra omkring 60 km højde. Over det ligger E-laget, og endnu højere oppe F-laget, som deler sig i to underlag (F₁ og F₂) af varierende tykkelse, afhængigt af om det er dag eller nat. Hovedkarakteristikaene for hvert af ionosfærens lag beskrives i detaljer i de tilsvarende opslag i denne ordbog.