Føneffekt

Et termodynamisk fænomen, der giver anledning til en meget varm, tør og turbulent vind, som opstår som følge af den adiabatiske opvarmning, en luftmasse gennemgår, efter at den har krydset en bjergkæde og synker ned på læsiden, fra bjergtoppene til bunden af dalene, hvor effekten mærkes kraftigst. Luften er oprindeligt fugtig, og dens temperatur er betydeligt lavere end den, den ender med at have, efter at have krydset bjerghindringen. På luvsiden af bjerget, hvor luften tvinges til at stige, afkøles den gradvist og mister en stor del af sit vanddampindhold i den øvre del af bjerget på grund af dannelsen af skyer og orografisk nedbør. Under denne stigning er luftens afkølingshastighed større end den opvarmningshastighed, den oplever gennem adiabatisk kompression, når den styrter ned ad skråningen på læsiden. Resultatet er en overophedet, tør vind, som forårsager en markant temperaturstigning i de områder, hvor den bryder igennem, og det sker desuden pludseligt og voldsomt, med heftige vindstød. Ordet foehn er en variant af det tyske udtryk föhn, som har sin oprindelse i det latinske ord favonius, som i romersk mytologi er navnet på den milde vestenvind. Føneffekten begyndte at blive studeret i Schweiz, hvor der periodisk forekommer episoder med høje temperaturer som følge af det beskrevne fænomen, selv midt om vinteren, under et (i udgangspunktet koldt) vindregime fra nord. Føneffekten får særlig betydning de steder i verden, hvor bjergkæder er placeret vinkelret på den dominerende strømning.