troposfære

Atmosfærens nederste lag, der strækker sig fra Jordens overflade - som den er i kontakt med - op til tropopausen, beliggende omkring 11 km højde ved mellembredder, selvom dens tykkelse varierer afhængigt af meteorologiske forhold og breddegrad. Inden i den falder temperaturen ret regelmæssigt med højden, med en hastighed på 6,5°C/km (teoretisk værdi for standardatmosfæren), selvom der i visse strækninger optræder inversioner, hvor dette forløb vendes om. Troposfæren indeholder omkring 80% af atmosfærens samlede masse og 99% af al vanddamp. Lufttrykket, ligesom temperaturen, falder, når man stiger op igennem den, og det gør det desuden meget hurtigt (eksponentielt fald). Ved omkring 5 km højde er trykket omtrent halvdelen af trykket ved havoverfladen. Derfra og opefter gør mangel på ilt det svært at trække vejret. De fleste meteorologiske fænomener forekommer i troposfæren (regn, storme, fronter, cykloner...), hvor de lodrette luftbevægelser hovedsageligt er knyttet til konvektion (opvarmning af jorden) og orografisk tvang. Luftens uro, dens konstante bevægelse, er et af de vigtigste kendetegn ved dette lag, hvis navn blev foreslået i 1909 af den franske meteorolog Léon P. Teisserenc de Bort (1855-1913), netop med henvisning til dets omskiftelige natur. Ordet "troposfære" opstår ved sammensmeltningen af de græske ord τροπος (tropos), der betyder vending, og σϕαιρα (sphaira), kugle.