tropisk cyklon

Som selve navnet antyder, er det den cyklon, der dannes inden for troperne, selvom det kun er det cykloniske system, der er tilstrækkeligt udviklet til at opnå de særegne kendetegn, der adskiller det fra et tropisk lavtryksområde og en tropisk storm, der får dette navn. Dette par af lavtryksområder er også cykloner, men opnår ikke status som tropisk cyklon. Det er meget almindeligt at bruge udtrykket orkan som synonym for tropisk cyklon, men kun de, der dannes i det tropiske bælte i Atlanterhavsbassinet og i den østlige del af Stillehavet, bør betegnes sådan. Dem, der dannes i resten af havbassinerne, får andre generiske navne (tyfoner, cykloner), foruden nogle lokale betegnelser. Den tropiske cyklon dannes altid over varmt vand beliggende mellem de to vendekredse eller, sporadisk, i det subtropiske bælte. Den kan nå flere hundrede kilometer i diameter, idet størrelsen varierer meget fra den ene til den anden. Set fra satellit antager den en meget karakteristisk spiralform, med et skyfrit centralt område, kaldet 'øjet', på nogle få dusin kilometer i diameter, hvor det atmosfæriske tryk når sin laveste værdi (under 900 hPa i mange tilfælde), og hvor vindene er svage. Øjet er omgivet af en første ring af store cumulonimbusskyer, der danner en tyk skymur, hvori der forekommer skybrudsagtig regn. Denne første ring efterfølges af andre, adskilt fra hinanden af koncentriske korridorer, hvori der blæser meget kraftige, vedvarende vinde. De stærkeste vindstød nås i den ydre del af øjenvæggen. I hele dette ydre område er der kraftig lynaktivitet. Afhængigt af intensiteten af de vedvarende vinde, som en tropisk cyklon frembringer, tildeles den en af fem mulige kategorier. Orkanstatus nås, når intensiteten af disse vinde når eller overstiger 119 km/t (Saffir-Simpson-skalaen).