Rayleigh-spredning

Atmosfærisk spredning (eller diffusion) af lys eller enhver anden elektromagnetisk stråling, der opstår, efter at den rammer luftmolekyler eller ekstremt små partikler med sfærisk symmetri i suspension, med diametre mindre end en tiendedel af bølgelængden for den indfaldende stråling. Denne spredning er ansvarlig for himlens blå farve. Intensiteten af den diffuse stråling, der udgår fra atmosfæren, er omvendt proportional med bølgelængdens fjerde potens, som fastslået ved den lov, der blev fremsat i 1871 af den britiske fysiker og aristokrat John William Strutt (1842-1919), bedre kendt som Lord Rayleigh. Hvis vi ser den klare himmel som blå snarere end rød eller andre farver i det synlige spektrum, skyldes det, at ifølge denne lov spredes farver med kortere bølgelængder (blå og violet) mere intenst end dem med længere bølgelængder (rød og orange).