termometer

Et meteorologisk instrument, der måler lufttemperaturen. Der findes forskellige typer, alle baseret på variationen af en fysisk egenskab, som visse stoffer i termisk ligevægt med luften udviser, når luftens termodynamiske tilstand ændrer sig. Traditionelle termometre indeholder en væske (kviksølv eller alkohol) inde i et glaskapillarrør forbundet til et lille reservoir eller kugle. Variationer i lufttemperaturen får væsken til at udvide sig eller trække sig sammen, med den deraf følgende stigning eller fald af væsken i røret. Takket være den gradinddelte skala, det er forsynet med, kan man direkte aflæse de grader, lufttemperaturen omkring instrumentet har nået. På vejrobservatorier findes der en stor variation af termometre, hvoraf nogle - såsom maksimum- og minimumstermometre, eller dem, der udgør psykrometeret (tør- og vådtermometrene) - anvendes til specifikke formål. Brugen af kviksølvtermometret er begrænset til områder, hvor kulden ikke er ekstrem, da denne væske begynder at fryse under –38,8 °C, og der findes steder på Jorden, hvor luften relativt hyppigt har en lavere temperatur. For at løse dette problem anvendes alkoholtermometre på vejrobservatorier i de koldeste regioner. De indeholder normalt ethanol (ethylalkohol), hvis frysepunkt er –114 °C. Ud over kviksølv- og alkoholtermometre anvendes også andre, såsom bimetalstrimmeltermometret, modstandstermometret eller digitale termometre, som indeholder sensorer baseret på de samme principper som nogle af de nævnte, og som takket være et elektronisk kredsløb omdanner temperaturvariationer til et signal, der kan vises som cifre på en flydende krystalskærm.