temperatur

En fysisk størrelse, som vi, anvendt på luft og som en første tilnærmelse, kan definere som graden af bevægelse hos molekylerne i de gasser, den består af, således at jo varmere luften er, desto større er dens molekylers bevægelighed, og dermed desto højere er dens temperatur. Ved kulde sker det modsatte; den molekylære bevægelse er lavere. Ovenstående definition - baseret på gassernes kinetiske teori - kan kun anvendes på en ideel gas, og vi kan kun betragte luft som sådan under visse forudsætninger, så, strengt taget, er det mere hensigtsmæssigt at definere temperatur som den fysiske størrelse for to systemer eller legemer i kontakt med hinanden (i dette tilfælde luften og termometeret), hvis lighed i værdier garanterer termisk ligevægt mellem dem. Lufttemperaturen fås direkte ved aflæsning af et termometer, der udsættes for luften inde i en meteorologisk skærm (hytte), hvilket sikrer dataenes gyldighed, da man ved at gå frem på denne måde undgår uønsket overopvarmning, som kunne forvrænge målingen. I Det Internationale Enhedssystem udtrykkes temperatur i grader Kelvin (K), selvom man i meteorologien sædvanligvis anvender celsiusskalaen, hvis enhed er grader Celsius (°C). I USA er Fahrenheit-temperaturskalaen (°F) stadig i brug blandt befolkningen, mens den er gået af brug i de øvrige engelsktalende lande.