højdekort

I meteorologisk fagsprog betegnelsen for ethvert kort, der viser meteorologiske oplysninger på et givet atmosfærisk niveau over havets overflade. Det er også almindeligt at kalde det et konturkort (isohypskort), da det er disse isolinjer, der optegnes på det. Sammen udgør de topografien for en given tryksflade. Hver kontur (isohyps) er en niveaukurve for den nævnte isobariske flade. Højdekort udarbejdes rutinemæssigt for standardniveauerne 850, 700, 500, 300, 200 og 100 hPa. Strengt taget burde de betegnes som altitudekort, da de viser os de højder (udtrykt i geopotentielle meter), hvor disse trykniveauer befinder sig. Både på disse kort og på overfladekort afspejles den synoptiske situation tydeligt, med alle aktørerne på den meteorologiske scene involveret: anticykloner, lavtryk, cut-off lows (afskårne lavtryk), trug, højderygge… De egentlige højdekort er det, der kaldes 'relative topografier'. På disse optegnes, med den isobariske flade tættest på havoverfladen (normalt 1000 hPa) som basisreferenceniveau, konturer (isohypser), der viser de tykkelser, som visse standardtrykniveauer når. For eksempel repræsenterer variationen i disse tykkelser på en relativ topografi for 500 hPa den variation i højde, som dette standardniveau oplever i forhold til 1000 hPa-fladen.