højdesyge

Ubehag forårsaget af iltmangel, som mærkes i høje bjerge på grund af den gradvise fortynding af luften, efterhånden som højden øges. Hovedsymptomet på denne lidelse er en følelse af åndenød og øget hjertefrekvens, som kan ledsages af kvalme, opkastning og intens hovedpine. Højdesyge kan udvikle sig til et alvorligt helbredsproblem - såsom lungeødem - hvis man når store højder hurtigt, uden tilstrækkelig tid til tilvænning. Den begynder at vise sig over 2500 m højde, selvom de fleste mennesker let tilpasser sig hypoksien op til grænsen på 3000 m. Derfra og opefter begynder stofskiftet at vise tegn på iltmanglen, hvilket kræver en passende akklimatiseringsperiode for at kunne fortsætte opstigningen. Højdesyge er også kendt som bjergsyge samt AMS (acute mountain sickness) i medicinsk fagsprog.