urban varmeø

Betegnelsen for en velundersøgt effekt inden for byklimatologi, som beskriver den opvarmning, luften over en storby udsættes for. Gadernes asfalt og beton samt beton og ildfaste materialer, som bygninger er lavet af, udstråler en betydelig mængde infrarød energi til bymiljøet og opvarmer luften. Resultatet er dannelsen af en slags gaskuppel, hvis temperatur er højere end luftens i periferien. Gasser fra køretøjers forbrænding og skorstene bidrager også til varmeøen, hvis udstrækning og størrelse varierer afhængigt af forskellige faktorer, såsom den meteorologiske situation, årstiden (et mere eller mindre koldt miljø) og bystrukturens karakteristika. Mens temperaturforskellene mellem bymidten og dens omgivelser om dagen sjældent overstiger 3 °C, er varmeøen om natten meget mere udtalt, og forskelle på op til 10 °C kan forekomme i nogle tilfælde. Tilstedeværelsen af forurenende stoffer er en anden karakteristik af varmeøen på grund af udledningen af skadelige gasser og partikler, hovedsageligt fra trafik og opvarmning. Under vinterens situationer med udpræget atmosfærisk stabilitet, med en temperaturinversion til stede over byen, bidrager den dårlige ventilation til den gradvise stigning i koncentrationen af disse forurenende stoffer, hvilket er skadeligt for borgernes sundhed. Studiet af urbane varmeøer er et af de vigtigste forskningsfelter inden for byklimatologi.