stratosfæren

Et lag i atmosfæren beliggende mellem troposfæren og mesosfæren, som ved mellembreddegrader strækker sig fra cirka 11 til 50 kilometers højde. Inden i det er der næsten ingen lodret luftbevægelse, og den vandrette bevægelse dominerer. Vinden blæser kraftigt. Mens temperaturen i den nederste del næsten ikke varierer med højden - det isoterme underlag -, begynder den at stige hurtigt noget højere oppe. Denne stigning skyldes tilstedeværelsen af ozonmolekyler, en gas, der når sin maksimale koncentration ved cirka 25 kilometers højde, og som meget effektivt absorberer en stor del af den ultraviolette solstråling, med den deraf følgende opvarmning af luften. Stratosfæren er et lag med markant atmosfærisk stabilitet. Mens temperaturen ved dens nedre grænse - tropopausen - normalt ligger mellem –50 og –60°C, ligger den ved dens øverste del - stratopausen - omkring 0°C. Takket være opsendelser af sondeballoner, der begyndte i det sidste årti af det 19. århundrede, blev eksistensen af dette lag først fastslået, da den markante termiske inversion, der finder sted i det, blev opdaget. Den franske meteorolog Léon Teisserenc de Bort (1855-1913) var dets opdager i 1898, selvom opdagelsen først blev offentliggjort i 1902.