Meteorologi

Den videnskab, der har til opgave at studere meteorer, primært med henblik på vejrudsigter. Den spænder fra den fysiske, kemiske og dynamiske undersøgelse af de forskellige atmosfæriske fænomener til den omhyggelige observation af alt, hvad der sker i atmosfæren, studiet af samspillet mellem det atmosfæriske medium og klimasystemets øvrige komponenter, samt udviklingen af begrebsmæssige og matematiske modeller, hvor de sidstnævnte har til formål at forudsige dets fremtidige udvikling. Skillelinjen mellem meteorologi og klimatologi er uskarp, idet de opgaver, som de to videnskabelige discipliner beskæftiger sig med, delvist overlapper hinanden. Ordets etymologiske oprindelse går tilbage til det gamle Grækenland, hvor ordet (meteoros), som danner ordets rod, begyndte at blive brugt, dog med en bredere betydning end den nuværende, da det beskrev ethvert himmelfænomen, uanset om det var af atmosfærisk karakter eller ej. Selvom ordet "meteorologi" tilskrives Aristoteles (384-322 f.Kr.), afledt af titlen på hans velkendte afhandling Meteorologica (Meteorologien), var det allerede blevet brugt tidligere af Diogenes af Apollonia (450-399 f.Kr.). De fire bøger, der udgør den aristoteliske afhandling - skrevet omkring 340 f.Kr. - bidrog til at integrere studiet af meteorer i naturfilosofien og blev referenceværket om emnet i to årtusinder, langt ind i det 17. århundrede. Det er meget almindeligt at sige "metereologi" i stedet for meteorologi. Fejlen breder sig til andre ord af samme familie, såsom meteorolog ("metereolog") og meteorologisk ("metereologisk").