Cumulus (Cu)

En skyslægt, der sammen med Cumulonimbus udgør en del af de lodret udviklede skyer. Det er en sky, der vokser isoleret og består af en samling af afrundede former, der danner en tæt sky med som regel veldefinerede konturer. De mindste cumulusskyer (Cuhumilis) er helt hvide og kaldes i daglig tale for pæntvejrscumulus eller vatskyer. De mellemstore (Cumediocris) og især de store (Cucongestus) har en mørkegrå farve ved deres base på grund af den store mængde hydrometeorer, de rummer indeni, da disse elementer danner en naturlig skærm, der hindrer sollysets passage. Denne relative mørke ved basen står i kontrast til den klare hvidhed, som resten af skyen udviser, når den belyses direkte af solen. Den øverste del antager form som en blomkål. Cumulusskyens lodrette vækst styres af konvektion, og den kan have meget varierende højder og størrelser. Dens base ligger under 2000 m højde, og den kan vokse opad til 6000 m (i mellembredderne). Inde i cumulusskyen dominerer opadgående luftstrømme, selvom de i de største skyer eksisterer sammen med nedadgående strømme forbundet med nedbør. Det latinske ord Cumulus betyder bunke eller dynge, hvilket godt beskriver ophobningen af de kugleformede former, der udgør denne konvektive sky. Selvom dette er dens mest almindelige udseende, kan den til tider optræde flænget, i pjalter, hvilket udgør arten fractus.