anticyklon

Betyder bogstaveligt 'det modsatte af en cyklon'. Udtrykket blev foreslået af den engelske videnskabsmand Sir Francis Galton (1822-1911) til at beskrive det område af atmosfæren, der har modsatte egenskaber af en cyklon, et lavtryk eller et lavtryksområde. Det kan defineres som et område af betydeligt større udstrækning end et lavtryksområde, hvor trykket er højere end i omgivelserne. I anticykloner stiger det atmosfæriske tryk, efterhånden som man bevæger sig udefra og ind mod centrum, og når sin maksimale værdi i den centrale del. På vejrkort markeres de med bogstavet A (stort), afgrænses af lukkede linjer - isobarer eller isohypser, afhængigt af korttypen - og deres form har tendens til at være oval. Luftcirkulationen omkring dem er med uret på den nordlige halvkugle og mod uret på den sydlige, og de danner i alle tilfælde store områder med nedadgående luftbevægelse (subsidens). Vejret forbundet med en anticyklon er kendetegnet ved svage vinde, fravær af nedbør og overvejende klare eller let skyede himmelforhold; det sidste forekommer dog ikke altid, da der undertiden opstår gunstige betingelser for tågedannelse. Der skelnes mellem varme og kolde anticykloner, afhængigt af de termiske egenskaber i den luftmasse, hvori de dannes.