Corioliseffekten

I et roterende referencesystem er dette den effekt, som selve rotationen fremkalder på ethvert bevægeligt objekt. Den er opkaldt til ære for den franske ingeniør og matematiker Gaspard-Gustave de Coriolis (1792-1843), som var den første til at beskrive den matematisk i en artikel udgivet i 1835. På Jorden har Corioliseffekten en tendens til at afbøje banen for objekter, der bevæger sig hen over dens overflade, samt for de geofysiske væsker selv, både vand og luft. Denne afbøjning sker mod højre på den nordlige halvkugle og mod venstre på den sydlige. Ethvert luftvolumen, der bevæger sig i atmosfæren, er underlagt denne effekt, som frembringer en fiktiv eller tilsyneladende kraft på den, og som lægges til de kræfter, der virker på luften, såsom den, der skyldes den vandrette trykgradient, friktion eller centrifugalkraften, som kun kommer i spil, når banerne er cirkulære.