Sankt Elms ild

Et elektrisk meteor, der består af en lysende udladning med koronaeffekt og lav intensitet, som udgår fra spidse genstande, når luften er stærkt ioniseret. Dets mest almindelige udseende er en lille blålig flamme, som af og til antager en rødlig eller violet tone. Den ledsages som regel af en knitrende lyd. Den dannes på cockpittets ruder, vingernes forkanter og propellerne på et fly, når det flyver gennem et tordenvejr. På Jordens overflade optræder den på spidsen af lynafledere, antenner, skorstene, højspændingsmaster og anemometertårne. Sankt Elms ild opstår også øverst på sejlskibes master, hvilket har givet anledning til mange sømandslegender. Historisk set blev det betragtet som et dårligt varsel af søfolk, men der findes også den modsatte opfattelse, idet dets fremkomst begyndte at blive tolket som et tegn fra den skytshelgen, fænomenet er opkaldt efter, om at det værste af tordenvejret var overstået. Den nævnte helgen var Erasmus af Formia (†303), som efter sin død blev til Sankt Elm - vores "San Telmo". Han er skytshelgen for søfolk og violinister.