solhverv

Som det er tilfældet med udtrykket "jævndøgn", er dets anvendelse relativt almindelig i meteorologi- og klimatologitekster. Ordet kommer fra det latinske solstitium, som bogstaveligt betyder "solen står stille", da det markerer hvert af de to tidspunkter på året, hvor solen, på sin bane hen over himmelhvælvingen, når sin største og mindste højde i forhold til horisonten på hver af Jordens halvkugler og standser sin op- eller nedadgående bevægelse. På den nordlige halvkugle falder vintersolhvervet som regel den 21. eller 22. december, svarer til årets længste nat og markerer begyndelsen på den astronomiske vinter, mens sommersolhvervet næsten altid indtræffer den 20. eller 21. juni, er årets dag med flest solskinstimer og markerer begyndelsen på den astronomiske sommer. Sammenhængen mellem hvert solhverv og dets dato er omvendt på den sydlige halvkugle (vintersolhvervet falder i juni og sommersolhvervet i december).