jævndøgn

Selvom det ikke er et rent meteorologisk udtryk, henvises der ofte til det i meteorologiske og klimatologiske tekster. Det har sin etymologiske oprindelse i det latinske ord aequinoctium, dannet ved sammensmeltning af de latinske ord aequus (lige) og noctem, nox (nat), hvoraf det følger, at det svarer til den dag i året, hvor dag og nat har samme længde. Der er to jævndøgn hvert år, og på hver af disse dage står solen op nøjagtigt i øst og går ned i vest. På den nordlige halvkugle falder forårsjævndøgnet normalt den 20. eller 21. marts, og efterårsjævndøgnet den 22. eller 23. september. Denne sammenhæng er omvendt på den sydlige halvkugle. Både jævndøgn og solhverv markerer skiftet mellem de fire astronomiske årstider, som året er inddelt i.