klorfluorcarboner (CFC)

Det akronym, der internationalt bruges for klorfluorcarboner. Disse syntetiske kemiske forbindelser, af industriel oprindelse og også kendt som freon, begyndte at blive brugt i 1930'erne som kølemidler og blev indarbejdet i køleskabskredsløb for at erstatte den giftige, ætsende ammoniak. Fra 1960'erne blev de brugt i stor stil som drivgas i aerosoler (lakker, malinger...) og som opløsningsmidler i rengøringsmidler på grund af deres tilsyneladende manglende giftighed og brandfarlighed samt deres tilsyneladende lave kemiske reaktivitet. Alarmklokkerne ringede i midten af 1970'erne, da kemikerne F. Sherwood Rowland og Mario Molina opdagede, at disse gasser på grund af deres langvarige ophold i atmosfæren nedbrød stratosfærens ozonmolekyler og bidrog til nedgangen i koncentrationen af denne gas over Antarktis. Efter Montreal-protokollens ikrafttræden - den 1. januar 1989 - blev deres fremstilling forbudt, og de blev gradvist erstattet af andre, mere harmløse kemiske forbindelser.