dis

Et lithometeor, der består af suspension i atmosfæren af ikke-vandige faste partikler (støv, sand, aske) i en mængde, der er tilstrækkelig til at gøre luften uklar og nedsætte sigtbarheden. Hvis sigtbarheden ved jordoverfladen er nedsat, og luftens relative fugtighed er under 70 %, taler man om calima (støvdis), men hvis den er over 70 %, vil det observerede eller forudsagte fænomen være bruma (dis/tåge) (ifølge AEMET's tekniske kriterier). Calima giver himlen en jordfarvet nuance (okker, brunlig, gullig, orange, rødlig), som varierer afhængigt af beskaffenheden af det terræn, som partiklerne stammer fra, og af sollyset. Den større eller mindre uigennemsigtighed, den skaber, afhænger både af partikelkoncentrationen og af deres hygroskopiske egenskab. På baggrund af sidstnævnte skelnes der mellem tør calima og våd calima. Et særligt tilfælde af sidstnævnte er den såkaldte saltcalima, forårsaget af tilstedeværelsen af mikroskopiske havsaltpartikler, der stammer fra fordampning af havsprøjt, der undslipper havoverfladen. Både udtrykket calima og dets varianter calina og calisma har deres etymologiske oprindelse i det latinske ord caligo, som betyder mørke, hvorfra også caligino, calígine og caliginoso er afledt.