trug
En isobarisk konfiguration, analog til en overfladelavtryksfure eller -hulning, der svarer til et område i atmosfæren, hvor trykket er relativt lavt, uden at være forbundet med en lukket cirkulation. Det er et sænket område eller en dal, hvor trykfeltet i det pågældende tilfælde antager en tilsvarende aflang form. På et højdekort fremviser det en karakteristisk V-form, med konkaviteten rettet mod et lavtryk. Dets akse er den tænkte linje, der forbinder dets konvekse del (V'ets spids) med lavtrykscentret, og den har tendens til at være hældende i forhold til trugets egen bevægelsesretning. Konceptuelt kan trug betragtes som store meandre af kold luft, der bevæger sig ned fra polarområderne til den subtropiske zone, og som - ligesom ryggene - udgør en del af de store atmosfæriske bølger, der omgiver hver af Jordens halvkugler (Rossby-bølge). I den forreste del af truget (det område, hvor kold luft strømmer ud) fremmes cyklogenese, da det er en zone med markant atmosfærisk ustabilitet, hvor konvektion har tendens til at udvikle sig og skabe tordenvejrsaktivitet.
Relaterede begreber: tryktrug (overflade), truglinje