vindpose

En afkortet kegle af stof, åben i begge ender, med en metalring ved sin bredere base, som er fastgjort med reb eller wirer til toppen af en mast. Vindposen kan rotere frit i det vandrette plan, drevet af vinden. Den har flere røde og hvide striber, anbragt skiftevis. Afhængigt af vindens styrke er den del af stoffet, der når det vandrette plan, større eller mindre, og adskillelserne mellem striberne fungerer som en visuel reference til at vurdere vindhastigheden. Når striben nærmest masten er vandret, og resten hælder nedad, blæser der en vind på 3 knob (5,5 km/t). Efterhånden som vinden tiltager i styrke, retter vindposen sig gradvist ud, indtil den bliver helt vandret, hvilket sker, når vinden når 15 knob (28 km/t). Dette instrument er almindeligt på flyvepladser og lufthavne, ved siden af landingsbanerne, og placeres også langs strækninger af motorveje og hovedveje, såsom viadukter og smalle bjergpas, hvor vinden kanaliseres og har tendens til at blæse kraftigt.