levante

Det generiske navn, der gives til østenvinden, almindeligt anvendt langs hele den spanske Middelhavskyst. Udtrykket henviser til den vind, der blæser fra det sted, hvor solen står op (levanta = stiger). Da den følger en maritim bane, er det en kølig og meget fugtig vind, der bidrager til skydannelse over de bjergkæder, der ligger op ad kysten, og til dannelsen af meget effektiv nedbør, forudsat at den meteorologiske situation er gunstig for det. I Gibraltarstrædet og de tilstødende områder kanaliseres og accelereres denne vind og får sin egen identitet. Dér gør både hyppigheden og styrken af Levante den til et meget fremtrædende meteorologisk element. Selvom den kan blæse på ethvert tidspunkt af året, er den hyppigere fra forår til efterår, begunstiget af den position, som Azorerhøjtrykket sædvanligvis indtager, idet det omfavner en stor del af Den Iberiske Halvø. I mere østlige områder viser den sig også om efteråret i forbindelse med kraftige middelhavsstorme. Levante i strædet kan blæse i op til 50 sammenhængende dage og nå maksimale vindstød på over 100 km/t ved Punta Europa (Gibraltar) og Tarifa, hvor Levante blæser kraftigt eller meget kraftigt næsten 60 % af tiden. Den blæser i gennemsnit 165 dage om året, et tal der næsten nøjagtigt stemmer overens med antallet af dage med Poniente, selvom sidstnævnte vind (fra vest) normalt ikke er lige så kraftig.