dana

Et ord, der i stigende grad er blevet en del af det meteorologiske sprog, og som skrives med både små og store bogstaver (DANA), selvom sidstnævnte form -som ordet oprindeligt blev brugt med- gradvist erstattes af førstnævnte, som det fremgår af dette opslag. Det er akronymet for 'isoleret lavtryk i højden'; et udtryk, som meteorologer fra det tidligere Nationale Meteorologiske Institut (INM) -i dag AEMET- begyndte at bruge i midten af 1980'erne for at modvirke den overdrevne brug, der allerede blev gjort af udtrykket 'kold dråbe'. På denne måde begyndte befolkningen, især i Middelhavsområdet, at identificere ethvert kraftigt regnvejr i området som dette, uanset om der reelt var tale om en dana eller ej. Det er ikke nødvendigt, at der eksisterer en lomme af kold luft i højden, afskåret fra den generelle strømning, for at der kan falde skybrud, ligesom dens tilstedeværelse heller ikke i alle tilfælde garanterer kraftig regn. Betegnelsen dana blev valgt til ære for mindet om meteorologen Francisco García Dana (1924-1984), som var leder af INM's Prognosecenter fra 1979 til 1984, det år han døde. En dana er et isoleret lavtryk i højden, som ses på de isobariske niveauer 300 og 500 hPa, men ikke ved jordoverfladen. Da det er afskåret fra den generelle vestenvindsstrøm, udvikler det sig uafhængigt, med sin egen livscyklus. Danaer har tendens til at være ret stationære og udviser til tider en retrograd bevægelse, modsat den, der er typisk for lavtryk.